Skuddrama i København: Hæves sikkerheden hos rederierne?

Ved seneste terrortrussel i juli hævede Fjord Line sikkerhedsniveauet - hæves sikkerheden igen?

Mere end 10 år siden

Under terrortruslerne i juli-måned hævede blandt andet Fjord Line sikkerhedsniveauet, dette kan igen være tilfældet efter dagens skuddrama i København.

I juli hævede Fjordline sikkerheden, det betød at sikkerhedsfirmaet G4S oftere tog stikprøver ved terminalen i Hirtshals og skærpede sikkerheden i ISPS-områderne.

Sikkerhedsniveauet, som normalt er på "niveau 1", blev i juli hævet til niveau 2 og efter dagens skuddrama i København kan sikkerhedsniveauet eventuelt blive hævet endnu engang.

Umiddelbart er spørgsmålet hvorfor ruterne mellem Norge og Hirtshals skal hæves når målet var den Svenske debatør Lars Vilks, men færge- og fly-forbindelser er muligheder ud af landet og det kan resultere i skærpet sikkerhed. 

Attentatforsøg i København

Kort før kl. 16 affyrede en ukendt gerningsmand en række skud med maskinpistoler eller geværer i kulturhuset "Krudttønden" på Østerbro i København, skriver TV2.

Stedet var vært for et debatmøde under titlen "Kunst, blasfemi og ytringsfrihed" og blandt deltagerne var den svenske tegner Lars Vilks og den franske ambassadør i København.

Kommentarer & synes godt om