Stort besøgstal til kunsthåndværker-marked i Sømandskirken
På de to dage, vi har været i gang, har vi haft i omegnen af 800 besøg, fortæller Laila Zielke
I Den Svenske Sømandskrike, i Hirtshals, kunne man igår komme til fernisering klokken 11.00.
Her blev der afholdt åbningstale af Jørgen Christensen, som er formand for Hirtshals Turistforening.
Derefter kunne der nydes et lille glas bobler, samt fællessang.
Mange dygtige, lokale kunsthåndværkere præsenterer i øjeblikket deres produkter i Sømandskirken på Skagerakvej. I kulturhuset er der rig mulighed for en god snak og et lille indblik i de forskellige teknikker og processer, der skal til for at kunne fremstille kunst eller kvalitetsprodukter, samtidig er det muligt at købe et kunsthåndværk med hjem.
Den hyggelige stemning i Sømandskirken bliver krydret af lokale fødevareproducenter/forhandlere, som byder på gode smagsoplevelser og produkter af høj kvalitet.
Arrangementet er stablet på benene af Hirtshals Turistforening.
- Vi har haft i omegnen af 800 gæster på de her to dage, fortæller turistchef Laila Zielke fra Hirtshals Turistforening til Skipperposten.
Årets udstillere:
- Højers Ravsliberi - smykker.
- Rita Engelbrechtsen - maleri.
- Janice Hunter - keramik.
- Inger Fogh Jensen - skind.
- Ann Christina Fabricius - smykker.
- Villy Buhelt - træ.
- Ingelise Isak - maleri.
- Karen Larsen - glaskunst.
- Inger Mortensen - collage.
- Suzi Rosschou - filt.
- Sofie Munch - skind.
Der vil være smagsprøver fra:
- Tornby Gl. Købmandsgaard.
- Vendia Kaffe.
- Hirtshals Museum.
- Butik Køster.
- Kategori: Højtider
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om