Small Ship Race 2014 i Hirtshals

Der vil også være kæmpe Bagagerums og Trailer marked, hvor børn deltager med et børnemarked

Mere end 13 år siden

Så er det igen snart pinselørdag, hvor der afholdes Small Ship Race i Hirtshals for 5. gang.

Det er altid med Stort Drama, dette race afholdes, med hjemmebyggede både der ryger ud fra en 8 meters høj rampe.

Mange af bådene ryger direkte ned i vandet, hvor de fortsætter nedad i dybet, og mange både vælter og tipper rundt, det er underholdning i den aller højeste drama klasse.

Traditionen tro står der ca. 6.000 mennesker på havnen i Hirtshals, og ser på dette drama.

I år er der tilmeldt mange nye både, så der bliver endnu mere at se på.

Der er plads til endnu flere hjemmebyggede både, tilmeldelse kan ske på mail: kystvejen@jyit.dk eller ring til Jens Brændgaard på 30342710.

Der bliver også bryde stave kamp ude i havne bassinet, lige som sidste år, hvor det gælder om at skubbe hinanden i vandet, med boksepuderne på stavene, en rigtig Hirtshals opfindelse.

Der er også et kæmpe Bagagerums og Trailer marked, hvor også børn deltager med et børnemarked, hvor legetøjet skifter ejer, her er byens pladser i Hirtshals plastret til med marked.

Hirtshals Boldklub står for en kæmpe madbod i det store telt neden for trappen, og festen fortsætter med Pinse Bal på Hirtshals Kro, til pinsesolen danser.

Det er ikke sikkert man kan holde til dette store program, men der er gode overnatningsmuligheder i Hirtshals, og tager man et værelse fra over middag, kan man jo få en lur ind imellem.

Det er Hirtshals Handelsstandsforening og Hirtshals Boldklub, der står for arrangementet, kom og vær med til at støtte op om ungdomsarbejdet i Hirtshals, med din deltagelse denne dag.

Kommentarer & synes godt om