55 glade gæster til humoristisk og livsbekræftende peptalk
Dorthe Ahlstrøm peptalkede i aftes om livsglæde, forandring og om at undgå konfilkter
»Inspiration og livsglæde« to pigeaftener - nu også for mænd.
55 glade gæster betalte i aftes de små 150 kroner for at deltage i den første forrygende gode pigeaften/peptalk med Dorthe Ahlstrøm. Dorthe tilbyder til hverdag både kurser, temadage, forældremøder og coaching, derudover går hun op i at leve det liv man elsker og elske det liv man lever.
Aftnen startede klokken 19.30 på Hotel Strandlyst med flere rigtig spændende eksempler på hvordan kommunikation handler om at lytte i stedet for bare at snakke, efter en times tid var der pause med kaffe, kage, te og små boder med kunsthåndværk som både kunne ses og købes. En bod solgte malede sten, en anden solgte glaskunst og en solgte filt, dermed en bred vifte af "kvinde boder", som Dorthe beskrev det.
Til aftnens arrangement kunne man altså høre om livsglæde og forandring, hvordan man undgå konflikter, at lytte og forstå sig selv og sine omgivelser - alt dette gennem positiv kommunikation.
Dorthe har tidligere haft danseskole og ejet Hotel Strandlyst, men har også før afholdt lignende arrangementer på hotellet. Det første arrangement omhandlede: "Bedste udgave af dig selv".
Emnet den 9. april er: "Vær glædespilot for dit barn - styrk trivsel og udvikling".
Stemningsbilleder
- Kategori: Samfund & kultur
- Område: Tornby
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om