Udvidelsen af Hirtshals eneste lyskryds påbegyndt
Hirtshals eneste lyskryds er i øjeblikket slukket da krydset skal udvides med en ekstra vej
Hirtshals eneste lyskryds har siden i formiddags været slukket, da krydset skal udvides med en ekstra vej, som skal forbinde den nye godsbaneterminals veje med Ålborgvej.
Firmaet ITS Teknik har siden i formiddags udført arbejde ved kontrolboksen som står i vejsiden ved lyskrydset, boksen skal nemlig rykkes lidt, der skal trækkes nye ledninger og så skal de nye reguleringer sættes op.
- Arbejdet kommer til at tage et par timer, det er ikke sådan at lyskrydset kommer til at være slukket alt for længe, fortæller ITS Teknik til Skipperposten.
Højresvingsbanen ved lyskrydset fra Willemoesvej har i længere tid været spærret, pågrund af gravearbejde i sammenhæng med udvidelsen af lyskrydset. Så snart arbejdet er udført vil man lukke op for trafikken i højre vejbane igen.
Det er dog ikke i dag at det færdige stykke arbejde står klar, men arbejdet med at gøre systemet, som er et Siemens Sitraffic C800V, klar til at handle med den nye regulering, bliver færdiggjort i dag.
- Kategori: Trafik
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om