Brand i motorrummet ombord på Karen Margrethe
To brandbiler, indsatsleder og politi hastede i eftermiddags til Hirtshals Havn
I eftermiddags omkring klokken 15.12 hastede to brandbiler, én indsatsleder og politi til Hirtshals Havn, hvor fiskebåden Karen Margrethe var på vej i havn, med hjælp fra Hirtshals Redningsstations Magrethe Gaardbo og FRB14.
Ombord på Karen Margrethe var kun ét besætningsmedlem, Anker Nielsen, som pludselig opdagede røg fra motorrummet. Han hastede ned og forsøgte at slukke branden, men da båden er lavet af glasfiber og branden var opstået i bunden, gik det stærkt.
I stedet måtte Anker Nielsen evakueres over på en nærtliggende båd, hvorefter Hirtshals Redningsstation sejlede til stedet og tog Karen Margrethe på slæb.
Ankers kone og andet familie stod klar på havnen da Anker og hans båd kom i havn, og de var selvsagt rystet. Det er ikke længe siden at broderen var udsat for en lignene situation.
Anker kom i land uden yderligere skader, og han fortæller selv, at det ikke var en forskrækkelse, men at han tværtimod tacklede det stille og roligt - uden at gå i panik.
- Kategori: Kriminalitet & udrykning
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om