Sådan gik det til med lastbilen som væltede ved E39
SKIPPERPOSTEN har modtaget to læserbreve fra to som kender til ulykken ved E39
Flere læsere har siden ulykken ved E39, den 18. april, henvendt sig til Skipperposten med forskellige syn på ulykken. Vi briger her to læserbreve fra to personer, som har set, eller kender til, ulykken, fra to forskellige vinkler.
Her bringes et læserbrev fra Kristian Højberg, som var på ulykkestedet først:
Vi var fire personer i en taxa og kørte fra en konfirmation på vej hjem. Da vi kommer til rundkørslen ved E39 kommer en lastbil kørende med meget høj fart og hvis vi bare skulle til Horne så hade vi været døde. Men vi stopper og jeg kommer ud af taxaen, da han kørte galt, og løber op til lastbilen. Jeg springer op på førehuset for at kunne komme ind af døren og se efter om han var i live, men jeg kunne ikke se ham, så ser jeg hans fod og ser at der står en kæmpe værktøjskasse oven på hans hals - og var ved at blive kvalt.
Så så jeg en kæmpe træningstaske og de begge vejede omkring fem kilo hver, men jeg får det så flyttet fra ham, så han kan få luft og så får jeg Kim Brix til at komme ind i lastbilen, så vi kunne smadre ruden, så man kunne få ham ud når ambulancen ankom. Men så kom der en befarende Falck-mand til stedet og jeg fik ham op på førehuset så han kunne komme ned og hjælpe med at smadre ruden hvor jeg så sagde til min kæreste Christine, da det kun var mig og hende fra starten, at hun skulle få nogen til at ringe til alarmcentralen, så der kunne komme hjælp.
- Det skriver Kristian Højberg Jensen i et læserbrev til Skipperposten efter ulykken.
Ligeledes har en anden læser også henvendt sig, hvorfor hans syn på sagen bringes her:
Lidt om ham "vælte peter" chaufføren. Han er fra Bulgarien, det samme er lastbilen og nej der er ikke en kølebil, de er i alt fire som kører fast mellem Danmark - Norge.
Før de startede med det, blev det kørt af danske lastbiler & danske chauffører. Det skulle selvfølgelig gøres billigere, og så er det jo bare at finde nogle lastbiler i den anden ende af Europa.
Når det er weekend skal de holde 45 timers hvil, så hvorfor han kørte lørdag aften er et godt spørgsmål, har han drukket? - så behøves han ikke nogensinde komme til Danmark mere og hvad mon de mener dem der få transpoteret varer? Mon de er glade for at se det her, de burde også se på andet end hvor billigt man kan få sine varer flyttet fra A til B.
- Det skriver Flemming Rasmussen i et læserbrev til Skipperposten efter ulykken.
Skriv til Skipperposten her: Skriv til os
E-mail til Skipperposten: Kontakt@skipperposten.dk
Ring til Skipperposten: +45 71992262
- Kategori: Kriminalitet & udrykning
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om