Nybygget godsterminal i Hirtshals ligger øde hen
Problem: Nordjyske Jernbaner vil ikke opgive en eftermiddags afgang på strækningen
Den nybyggede godsbaneterminal i Hirtshals ligger øde hen. Godsbaneterminalen som for fire måneder blev færdiggjort har nemlig fortsat ingen til at stå for driften.
Stilstanden ved nybyggeriet skyldes, at Nordjyske Jernbaner ikke vil rydde jernbanesporet for passagertrafik til fordel for godstogene, som tyskerne ifølge en aftale med Banedanmark gerne vil sende fra Hjørring til Hirtshals om eftermiddagen tre gange om ugen - midt i myldertrafikken.
- I januar 2014, da pengene fra Togfonden blev bevilliget, vurderede havnens administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen, at et godstog om dagen ville kunne erstatte op mod 80 lastbiler, til glæde for klimaet, trafikanterne på de jyske motorveje og ikke mindst Hirtshals Havn, lød det fra Jens Kirketerp til dr.dk.
I 2014 fik Hirtshals Havn tildelt 30 milioner kroner, fra projekt "Togfond", af den tidligere regering. Togfonden har til formål at flytte en del af godstrafikken til Norge fra vejene og til skinnerne.
Der mangler ni milliarder
Togfonden blev vedtaget i 2013 af den daværende regering, Dansk Folkeparti og Enhedslisten og skulle give et løft til det danske jernbanenet med kortere rejsetid mellem landets største byer til følge. Fonden råder over 28,5 milliarder kroner, der stammer fra øget beskatning af indtægterne fra Nordsøolien, det skriver TV2.
Togfonden har ofte været et politisk stridsemne mellem Socialdemokraterne og Venstre og blev også et emne i valgkampen, da faldende oliepriser ifølge tænketanken Kraka betød et hul på 18 milliarder kroner i finansieringen af Togfonden. I juli bebudede Venstre, der ikke er med i forliget, at Togfonden skulle have et serviceeftersyn, fordi forudsætningerne for Togfonden havde ændret sig, og i august konkluderede regeringen, at Togfonden mangler cirka ni milliarder kroner, læses der TV2.
- Kilder: TV2.dk
- Kategori: Trafik
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om