Endnu en turnering i Hirtshals Golfklub næste weekend

Søndag i næste weekend løber turneringen Hirtshals Closed af stablen i Hirtshals Golfklub

Mere end 7 år siden

Endnu en turnering løber af stablen i Hirtshals Golfklub, det sker når matchen Hirtshals Closed skydes i gang ved gunstart søndag den 9. september klokken 10.00.

Turneringen Hirtshals Closed arrangeres af klubbens Elite og er sponsoreret af den lokale golfbutik Carlo's Proshop. Al overskud fra dagens turnering tilfalder arrangørene, klubbens Elite, og ved dagens arrangement uddeles også årets "Order of Merit" til de tre spillere, som i 4 ud af 6 spillede turneringer, har fået årets højeste Stableford score.

Ved arrangementet har klubbens egen pølsevogn også tændt op i grillen, og er således klar til at servere pølser, brød og lignende både under og efter turneringen.

Der er fortsat åbent for tilmelding, som kan ske ved hjælp af Hirtshals Golfklub's hjemmeside.

Kommentarer & synes godt om