Flere og flere unge ryger vandpibe - også i lokalområdet

Tre ud af fire i 9. Klasse har aldrig røget en cigaret - men halvdelen har røget vandpibe

Mere end 11 år siden

I dagens Danmark har omkring tre ud af fire elever i 9. klasse aldrig røget en cigaret, det betyder dog ikke at de aldrig har prøvet at ryge vandpibe, for undersøgelser på netop det punkt viser, at næsten halvdelen har prøvet denne form for rygning.

Samtidig viser undersøgelser, at vandpiberygning giver de samme helbredsskader som cigaretrygning, nemlig lungekræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme.

I vandpiberygning inhalere du også nikotin og andre skadelige stoffer, ligesom ved cigaretrygning. Inden for det seneste stykke tid er det dog blevet muligt at købe "tobak" til vandpiber, som ikke indeholder disse stoffer. (Som f.eks. mærket SOEX som ses på billedet herover)

Mange unge og deres forældre tror ifølge Søren Krue, at det er ufarligt at ryge vandpibe. Når han snakker med skoleelever fra 9. klasse, er vandpiberygning næsten altid en del af dagsordenen. Han oplever nemlig, at rygekulturen ændrer sig - og at det for mange er helt naturligt at ryge vandpibe, når man mødes med vennerne hjemme på værelset eller ude i byen.

- Nogle af eleverne kender godt vandpibens skadelige virkninger, men der er stadig mange, som tror, at det er helt ufarligt at ryge vandpibe, og det er ikke odiøst for dem at indrømme, at de ryger vandpibe. Det er helt naturligt, fortæller han til Jyllands-Posten.

Hirtshals er ingen undtagelse.

Skipperposten har snakket med to unge fra Hirtshals som også har røget vandpibe, dog er tallende i denne artikel baseret på landsdækkende undersøgelser og ikke undersøgelser fra lokalområdet, men man er klar over at vandpibe rygning finder sted, i Hirtshals og omegn.

Kommentarer & synes godt om