Stor success til Fyrløbet hos Havstrygerene i går

Arrangementet startede klokken 11 med velkomst hvorefter startskudet blev givet

Mere end 13 år siden

Fyrløbet ved fyret i går, var en kæmpe succes hvor også helt nye løbere, som aldrig har løbet før, deltog.

- Jamen det er fantastisk at se så mange til løbet, men vi har jo også den bedste natur at løbe i her oppe, fortæller Rikke Vandsted til Skipperposten.


Ankomst og betaling i "Madpakkerummet" ved Hirtshals Fyr. Foto: Christian Holm Pedersen.

Det nye "Fyrløb" er blevet oprettet og blev afholdt, da man i år har valgt ikke at deltage i "Skiverenløbet".

- Turen er på 3,2 kilometer, men det er et karruselløb, så man kan løbe turen alle de gange man vil, fortsætter Rikke Vandsted.


Rikke Vandsted afgiver startsignalet, på pladsen bag "Madpakkerummet". Foto: Christian Holm Pedersen.

Startskudet gik omkring klokken 11.10 og starten gik fra det grønne områder, som ligger umiddelbart bag ved "madpakkerummet" ved Hirtshals Fyr.

- Pas nu på benene, tilføjer Rikke da løbet blev skudt igang, der er mange bakker og vi ønsker jo ikke at nogle kommer galt afsted, afslutter hun.


De 59 løbere spæner afsted af fuld drøn ud af den foruddefinerede rute. Foto: Christian Holm Pedersen.

Efter løbet blev der serveret suppe, øl, vand, frugt med mere, der var i alt 59 løbere tilmeldt, heraf omkring to som aldrig havde løbet før.

Kommentarer & synes godt om