Nordsøcup afholdt med stor stil i weekenden
Stævnet foregik i bedste orden, med få forsinkelser og et godt humør i hallen ved Hirtshals
Nordsø cup blev afholdt med stor stil i weekenden og med deltagelse fra 5 nationer. Det foregik i to haller, i hhv. Hirtshals idræt center og Hjørring seminarium.
Stævnet foregik i bedste orden, med få forsinkelser og et godt humør i hallen. Mange deltagere roste stævnet for en overholdt tidsplan og god hjælp fra dommerbordet, når det var nødvendigt.
I elite-rækken blev det favoritten Finn Tugwell, som er tidligere landsholdsspiller og OL-bronze vinder i double, der hev sejren hjem. Han vandt med overbevisende 3-0 i finalen over polakken Mateusz Troka.
Det var fantastisk at en af Danmarks bedste spillere deltog i stævnet og levede op til forventningerne der var. Med en utrolig professional indstilling og et godt fokus i de vigtigste situationer vinder Finn Tugwell fortjent stævnets bedste række.
Det fantastiske ved Finn var at han, på trods af sin professionelle status tog sig tid til at tale i længere tid med de unge fra Hirtshals og omegn, efter turneringen.
Hvad angår resultater var der mange medaljer til B 75’s spirende ungdom. Det blev i alt til 8 medaljer til B 75 ungdom. blandt andet med to medaljer til b 75 yngste deltager Hans Peter Andreasen.
I junior A B-slutspil, blev det til en sølv medalje til Frederik Lund Kjeldsen, som blev den eneste medaljevinder blandt de ældre drenge.
- Kategori: Sport
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om