Politiet afholder kæmpe trafik-razzia målrettet spiritus
Indtil den 8. juni afholder politiet i hele landet stor spiritus- og narko-razzia
Godt vejr, grill, øl og så en køretur. Mange ender påvirket bag rattet.
Derfor gennemfører politiet, indtil den 8. juni en landsdækkende trafikkontrol, målrettet spiritus og narkotika.
Ved kontrol bliver der anvendt screeningsalkometre, som er hurtige at betjene. Af den grund kan politiet tjekke langt flere trafikantere, på kortere tid, med større mulighed for at afsløre spiritusbilister.
- Mens vi er blevet enormt gode til at huske det i december, så kniber det stadig resten af året. Alt for mange sætter sig bag rattet, med for meget alkohol i blodet, og det betyder desværre for mange alvorlige ulykker på vejene, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Af samme grund kan man allerede nu, og i de kommende uger, se plakater hænge langs vejene, som skal minde folk om at aftale hvordan de kommer sikkert hjem.
- Når først man har åbnet den første flaske, så glemmer mange at holde øje med, hvor meget de har drukket. Vores råd er, at man maksimalt bør drikke én genstand, hvis man er i bil, så man ikke risikerer at køre spritkørsel, siger Michelle Laviolette.
- Kategori: Trafik
- Område:
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om