Hjørring Ungeforum skal lave bedre vilkår for unge

Til byrådsmøde den 28. august blev det vedtaget at et ungeforum skal oprettes i kommunen

Vær opmærksom på at denne artikel var akutel for 1746 dage siden

Til byrådsmøde den 28. august blev det vedtaget, at et ungeforum skal oprettes i kommunen og allerede nu er et fundament, til det kommende ungeforum, støbt.

På billedet herover ses medlemmerne: Sarah Bilde og Cecilie Tran, som er to af de i alt 14 medlemmer, som allerede er en del af fundamentet til forummet. Et fundament som har eksisteret siden marts 2014, og som til september 2015 skal blive til det endelige forum.

- Vi håber at alle der er med i fundamentet bliver valgt ind i det endelige forum, men det er jo ikke til at garantere, fortælles der på mødet mellem Skipperposten og Hjørring Ungeforum.

Planen med det nye ungeforum er at unge i kommunen skal have mere indflydelse, dog er det ikke kun hvad angår politik, men også med hensyn til oprettelse af events og begivenheder, som kan skal kommunen mere attraktiv for unge at flytte til og blive boende i.

Startskuddet er gået

Indtil videre har de nuværende medlemmer af fundamentet gjort alt, for at sprede ordet til de unge i kommunen. I særdeleshed på Facebook, men også ved at snakke og fortælle om tilbuddet til sine kammerater på diverse uddannelser og fritidsaktivieter.

- Vi hører mange af vores venner sige at de synes at det er spændende når vi fortæller om det, men de interesserer sig ikke for politik og vil derfor ikke være med i forummet, fortælles der på mødet.

Planen med det nye ungeforum er dog bestemt ikke kun med henblik på politik, men faktisk mindst lige så meget også for at skabe bedere rammer for unge i kommunen, herunder ved at oprette begivenheder som fester, koncerter og andre arrangementer.

Vil gøre valget mere attraktivt for de unge

Ungeforummet har allerede nu sat sig for at kæmpe for de unges stemmer til valget i 2015, det fortælles der således også på mødet.

Planen er blandt andet at lave en valgaften, hvor man kan få mere information om hvad politik egentlig er. Herudover skal der også laves et tre-ugers forløb med alt om valg på agendaen.

Alle unge i kommunen er velkomne

Med en plads i forummet er du sikret indflydelse i kommunen og der er kun ét krav for at være med; Du skal bo eller studere i Hjørring Kommune.

Læs mere på Hjørring Ungeforum på Facebook

Kommentarer & synes godt om