Historisk filmaften på Hirtshals Museum
Året igennem vil der blive vist gamle lokalhistoriske film på Hirtshals Museum
Året igennem vil der blive vist gamle lokalhistoriske film på Hirtshals Museum. Første filmaften er tirsdag den 3. februar.
Hvordan så Hirtshals ud for 65 år siden? Vi er i tiden lige efter 2. verdenskrig, og endnu er der måske nogle, der kan huske og fortælle om sin barndomstid sidst i 1940’rne.
Hjemstavnsfilmen, der er på programmet denne aften, er optaget i 1949. Den viser optagelser fra livet i Hirtshals, blandt andet fra forskellige virksomheder på havnen og fra forskellige klip fra landdistrikterne. Optagelserne blev lavet uden lyd, men i 1980’erne blev der lagt lydspor ind over filmen, så man kan høre tidl. museumsleder Hugo Nielsen og daværende skolelærer Jørgen Lundsgård fortælle om, hvad man ser i filmen.
Filmoptagelserne kan måske vække gamle minder til live hos nogle, og andre kan opleve levende billeder af tiden dengang.
Vi åbner dørene på museet kl. 19.00, mens filmen begynder kl. 19.30. Prisen for arrangementet er 40 kr. for voksne, mens det er gratis for børn. Til filmen serveres kaffe og småkager.
- Kilder: Vendsyssel Historiske Museum
- Kategori: Samfund & kultur
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om