Skipperskrøne om en gammel pilkefisker
Munter læser har fortalt følgende historie til SkipperPosten.
Manden hed Martin Tophøj. Han skulle en dag ud at pilke, så han sejler ud sammen med alle de andre fiskere i deres joller. De havde bestemt, at de ville sejle en times tid, men så sker der lige pludselig noget mærkeligt.
Martin vender rundt og sætter kursen mod havnen, hvorefter de andre sejler hen til ham og råber over til ham, hvad der dog er sket. Han råber tilbage og siger, at hvis de havde set det, han har set, ville de nok også sejle hjem.
Nå, men så snakker de andre lidt sammen over rælingen og bestemmer, at de nok også hellere må sejle hjem, da det jo kunne være, at han havde set et varsel om uvejr. Da de så kommer ind og får lagt til kaj, går de over til Martin og spørger, hvad det var, han så derude.
- Jeg havde set, at jeg havde glemt min pilkesnørre derhjemme, griner så Martin Tophøj.
Den slags historier og skipperskrøner bringer vi selvfølgelig hellere end gerne, hvis bare de bliver sendt til: kontakt@skipperposten.dk, eller via vores Tip side.
- Kategori: Samfund & kultur
- Område:
- Udskriv artiklen
- Reklamation





Kommentarer & synes godt om