Lokal præst udgiver debatbog om Kierkegaard

Michael Schwensen signerer lørdag bogen hos Bøger & Papir i Hirtshals

Mere end 14 år siden

Kun knap et halvt års tid efter indsættelsen som præst i Tversted Sogn har Michael Schwensen nu udgivet bogen Dæmoni og helbredelse.

 

Bogen er for så vidt en debatbog, fordi den angiveligt på en helt ny og konstruktiv måde bygger bro mellem teologi og psykiatri med udgangspunkt i lige præcis Søren Kierkegaards tanker om det dæmoniske.

Psykiske lidelser påvirker nemlig også i vor tid rigtig mange menneskers dagligdag, men fælles for disse patienter er, at det etablerede system langt hen ad vejen står magtesløse, når det kommer til egentlig helbredelse.

Her tog Søren Kierkegaard helt anderledes konkret fat omkring roden på dæmoniens problem og leverede i sine værker en håndfast løsning på, hvordan mennesket kommer ud af dens kløer, men det kan man alt sammen læse mere om via linket nederst.

Det korte af det lange er nemlig, at man lørdag den 7. december mellem kl. 11.00 og 13.00 kan møde forfatteren og få sit eksemplar af bogen signeret hos Bøger & Papir i Hirtshals.

Læs mere om bogen her: Saxo

Kommentarer & synes godt om