Warning: mysql_num_rows() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /var/www/priverv.dk/skipperposten/func/autotaskexecutor.php on line 12

Warning: mysql_fetch_array() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /var/www/priverv.dk/skipperposten/func/autotaskexecutor.php on line 18
Skipperposten | Forsker efterlyser frivillige til projekt om fiskeri

Forsker efterlyser frivillige til projekt om fiskeri

Deltag i åbent fyraftensmøde om projektet den 2. april kl. 16.00 på Nordsøen

Mere end 13 år siden

Ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet og University of Rhode Island Kristen Ounanian gennemfører et forskningsprojekt om udvikling af kystsamfund og fiskeriafhængighed i Nordjylland og New England i USA.
I Nordjylland sættes der blandt andet skarpt fokus på Hirtshals.

Formålet med forskningsprojektet er at forstå de forskellige måder, hvorpå fiskeriet og udviklingen heraf påvirker kystsamfundene og deres udvikling og kortlægge disse ændringer i Nordjylland og New England.

Inddragelse af beboerne i de nævnte kystsamfund er en vigtig del af projektet og det vil bl.a. ske gennem en spørgeskemaundersøgelse. I den sammenhæng afholdes åbent fyraftensmøde på Nordsøen Forskerpark onsdag den 2. april kl. 16-17, hvor Kristen kort vil redegøre for indholdet af sit ph.d.-projekt og herigennem introducerer spørgeskemaet og naturligvis besvare spørgsmål. Herefter vil der være tid til at udfylde spørgeskemaet, som vil tage 20-30 minutter.

Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Nordsøen Forskerpark, Hirtshals Havn, Hirtshals Fiskerforening og Hirtshals Turistforening og er bl.a. støttet af Initiativfonden for Hirtshals og Omegn

Kommentarer & synes godt om