Aktiviteter, udstillinger og koncerter på Den Gamle Station i år
Den Gamle Station, Hirtshals, har nu udsendt program for aktiviteter i 2014
I programmet for 2014 lægges der dels vægt på kunst, med udspring hos lokale, med også dels på kunst fra andre steder.
Dermed et bredt spektrum af kunstarter og -skoler som er repræsenteret på den traditionelle påskeudstilling, som åbnes den 12. april, af Borgmester Arne Boelt.
Senere på sommeren udstiller kvindelige, koreanske, kunstnere og kunsthåndværkere deres værker.
De har arbejdet sammen på i 25 år og fejrer det med en jubilæumsudstilling i Hirtshals.
Der er videre tre klassiske koncerter, der er en del af Vendsysselfestivalen. Heriblandt Cellisten Morten Zeuthen og accodionisten Bjarke Mogensen, der også sidste år spillede på Stationen, diverterer med musik fra Barok til Tango. Begge musikere har været solister overalt i verden. Bjarke Mogensen er blandt andet den første accodionist i Carnegie Hall.
I Hirtshals kan man opleve dem på nært hold på det lille koncertsted.
Saxofonisten Henriette Jensen giver en solokoncert med musik fra Bach til moderne musik, af blandt andet den hjørringensiske komponist Eirik Moland.
Den tredje koncert er med en lokalt baseret kvartet, Nordskær, som er en cross-over folkemusikgruppe, bestående af rytmiske og klassiske musikere, der leger med folkemusik og klassisk musik.
Der er altså lagt op til en koncert med varme, glæde og musik, der går lige i hjertet.
Valget til EU-Parlamentet markeres også på Den Gamle Station, idet der afholdes vælgermøde med de to EU-parlamentsmedlemmer Ole EU Christensen(S) og Jens Rohde (V).
Til det møde skal der primært debatteres EU's fiskeripolitik og EU's arbejdsmarkedspolitik. Fiskeriforeningsformand Niels Kristian Nielsen og arbejdsmarkedudvalgsformand Ivan Leth indleder til den tid mødet.
- Kategori: Samfund & kultur
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om