Over halvdelen overvejer at skifte tv-udbyder

Over halvdelen af de lokale borgere overvejer at skifte tv-udbyder til nytår

Mere end 5 år siden

Skipperposten kunne i slutningen af november fortælle, at borgere i Hirtshals og resten af Nordjylland, kan se frem til at vågne op til en reduceret kanal-liste på tv'et til januar. Over natten, den 1. januar, forsvinder nemlig hele 11 kanaler fra tv'et, alle fra verdens største tv-brand, Discovery.

Det sker som et resultatet af kuldsejlede forhandlinger mellem YouSee og Discovery, hvor begge parter måtte melde ud, at tidsfristen for en ny aftale var overskredet. Det betyder, at kanaler som Kanal 4, Kanal 5, Kanal 6, Discovery Channel, EuroSport 1 og 2, samt Animal Planet, forsvinder.

Hjørring Antenneselskab har YouSee som leverandør og derfor forsvinder kanalerne fra fjernsynet hos deres kunder. Antenneselskabet fortæller dog midt i december, at mange kunder som ikke benytter kanalerne vælger at opgradere deres tv-pakke til den største, i stedet for at skife udbyder, da den som følger af ændringerne bliver billigere i det nye år.

Med mulighed for gensyn med kanalerne

Skipperposten kunne fortælle, at det om ikke andet er muligt at bevare tv-kanalerne på fjernsynet, men at det kræver et skift af tv-udbyder. I forbindelse med artiklen spurgte vi vores læsere, om de overvejer at skifte tv-udbyder inden årsskiftet.

Ifølge vores meningsmåling overvejer over halvdelen af de lokale at skifte tv-pakke inden nytår. Vores meningsmåling viser at 55.8% overvejer at skifte tv-udbyder, mens 28.8% ikke overvejer at skifte. Derudover har 15.4% svaret "ved ikke".

 


*Dette resultatet er indhentet på denne artikels udgivelsestidspunkt. Meningsmåling er fortsat aktiv og resultatet kan derfor ændre sig.

Kommentarer & synes godt om