B75 fortsætter det gode spil

Søndag gæstede TST Ulvkær Arena i Jyllandsserien med sejr til B75.

Mere end 14 år siden

B75 stillede med Daniel Christensen, Jens Rosenbaum, Song Han og Andreas Brink. Spillerne viste for start, at de ville have de 2 point.

Efter de første 4 kampe førte B75 3-1. Andreas Brink var blevet hasteindkaldt på grund af sygdom og måtte her se sig besejret.

De næste 4 singler blev alle vundet, og dermed var B75 foran 7-1 Så i de sidste 6 kampe, skulle B75 bare bruge en sejr mere.

Den sejr kom allerede, da Daniel Christensen og Andreas Brink vandt deres double, og så gjorde det ikke så meget, at Song Han og Jens Rosenbaum tabte deres.

B75 var nu foran 8-2, og det var kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

I sidste runde singler var det igen reserven Andreas Brink, der tiltrak sig tilskuernes opmærksomhed, da han i en marathon kamp vandt 19-17 i 5.sæt.

Da det også lykkedes Jens Rosenbaum og Song Han at vinde, gjorde det ikke så meget at Daniel Christensen tabte. Resultatet fra den sidste kamp blev 19-17 til Andreas Brink i 5 sæt.

B75 vandt altså kampen 11-3 og har dermed 6 point efter tre kampe og er et skridt nærmere målet, som er oprykning til 2.division

Kommentarer & synes godt om